Menu

1980

I starten af 1980’erne kæmpede fodboldafdelingen med store kontingentrestancer, og der blev jævnligt fremlagt lange lister med skyldnere på bestyrelsesmøderne. 

Det var især i ungdomsafdelingen og dameafdelingen, det var galt, og mange blev slettet som medlemmer.

ØIF’s bestyrelse med suppleanter samlet til møde på Græstedgaard den 1. maj 1980.
Bagest fra venstre: ???, Gurli Hansen, Rolf Kastrup, Erik ”Mams” Petersen, Jørn Lorentzen,Kjeld Olsen.
Forrest fra venstre: ???, Bjarne Bach Sørensen, Arne Christiansen, Johannes Refslund.

  I 1980 startede ØIF’s bedste fodboldhold i serie 3 efter nedrykning fra serie 2.
Det blev igen til nedrykning, så i 1981 startede holdet i serie 4. Da havde man ansat den hidtil dyreste træner i klubbens historie, Leif Nielsen, tidligere målmand i Frem og landsholdsmålmand.  

I 1981 skiftede man også det meste af bestyrelsen ud med Per Vingaard som ny formand. Den nye bestyrelse havde en masse gode ideer, og nu gik det støt fremad for førsteholdet med oprykning næsten hvert år i 7 år kulminerende med oprykning til 3. division øst i 1987 under træner Jørgen Hvidemose.

Leif Nielsen.

I 1980 startede Ølstykke Fodbolds Venner med Ølstykke Cup under overskriften ”Professionel fodbold i topklasse”.

Senere skiftede turneringen navn til ”Winner cup” med Brugsen i Ølstykke som sponsor, og sidst i 1980’erne hed den ”Zebra cup” med Børge Andersen som sponsor.

Det første år deltog AB, Frem, Hvidovre og KB med Hvidovre som vinder.

Kaj Løvring har overrakt checken til Michael Christensen, Hvidovre idrætsforening.
Bagved skimtes Claus Nielsen og Arne Christiansen.

Til  venstre ses Claus Nielsen, til højre Per Vingaard.