Menu

1959-1960

1959-1960

På et efterfølgende bestyrelsesmøde den 20.04.1959 konstituerede bestyrelsen sig med Frode Sylvest som formand efter 2 afstemninger.
Der var hård kamp mod Knud Smith, som i stedet blev valgt som kasserer.


Harald Nielsen og Knud Smith i lokalhistorisk arkiv


Harald Nielsen gik af som kasserer i 1959 efter 12 år på posten. Derefter var han revisorsupple-ant og revisor i næsten 40 år. Han er æresmedIem i klubben.
Knud Smith efterfulgte Harald som kasserer, og var senere formand i en del år.

I juni 1959 modtog foreningen den nye fane fra Danmarkssamfundet. Fanen blev smukt og stilfuldt indviet ved sommerfesten den 30.08.1959, som forøvrigt forløb meget tilfredsstillende. Især Ringsteddrengenes gymnastikopvisning vakte stor begejstring.
Festen gav et overskud på 1100 kr.

På bestyrelsesmøder i oktober og november 1959 var fodboldspillernes manglende kontingentbetaling igen på dagsordenen.
Der var 22 juniorer, som betalte, men ingen seniorer.
Det skal dog nævnes, at når der skulle laves et stykke arbejde, stillede fodboldspillerne altid op.

I januar 1960 blev et af foreningens medlemmer udelukket i et halvt år på grund af usømmelig optræden overfor formanden ved nytårsballet.

Ved generalforsamlingen i1960 bestod foreningen af 350 medlemmer, hvoraf halvdelen var passive. Der var registreret 37 fodboldspillere.

Den 5. maj 1960 brændte kroen, som foreningen gennem 40 år havde benyttet til en masse arrangementer.
Her afvikledes gymnastik, dilletantforestillinger, møder, fester og andre ting.

Kroen var beliggende umiddelbart nord for jernbanen i stationsbyen. En epoke i Ølstykkes lokalliv sluttede ved branden.


den gamle kro



Jernbaneoverskæringen