Menu

1937-1941

 

Den 11.09.1937 vedtoges det at lade foreningens anliggender avertere i 4 blade i Frederiksborg amt.

I 1938 tilsluttes foreningen SBU (Sjællands boldspil union).

I april 1941 blev PouI Jensen valgt som formand, men på grund af mange medlemmers utilfredshed med afviklingen af generalforsamlingen, blev der indkaldt til extraordinær generalforsamling den 06.05.1941.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde den 12.05.1941 blev Hans Rasmussen valgt som ny formand.
Poul Jensen sad således som formand i 18 dage, det må være den korteste formandsperiode i foreningens historie.

På samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget at ansætte Edmund Larsen, Frederikssund som fodboldtræner for drenge og karle. Han forlangte 12 kr pr aften, men bestyrelsen ville forhandle det ned til 10 kr.

I juli 1941 vedtoges det at stille 1 hold i A-rækken og 1 hold i B-rækken.

Efteråret 1941 bevilger sognerådet 600 kr. til udvidelse af banen på Ørnebjerg.

ØIF's førstehold 1941-42. I midten til højre ses Knud Smith, senere formand i ØIF
Det er formentlig det første farvefoto af et ØIF-fodboldhold.