Menu

1986


Ølstykke Idræts Forening (ØIF) bliver opløst i 1986.

Allerede i januar måned skifter fodboldklubben navn til Ølstykke Fodbold Club (ØFC).

Den 11. januar 1986 afholdes stiftende generalforsamling i Ølstykke Idræts Union, som skulle være en paraplyorganisation for alle sportsforeninger i byen og talerør overfor bl. a. Ølstykke kommune. Som første formand valgtes Eskild Rønne fra Kildeholm Orienterings Klub.

I starten af 1986 starter et nyt klubblad, ØFC-nyt med Philip Cardinaal som redaktør.

I marts 1986 var ØFC’s 1. hold i træningslejr i Limone ved Gardasøen.

Holdet fik på den måde tilsyneladende et forspring mod de første modstandere i sjællandsserien. I hvert fald blev de første kampe vundet.

Den 14. august 1986 afholdtes fodboldbykamp mod Frederikssund, hvor hold fra de 2 byer mødtes i Ølstykke.  

I alt 12 hold fra hver by deltog, lige fra miniput til senior og old boys.

I 1986 sikrer ØFC’s 1. hold sig oprykning til danmarksserien.

ØFC’s 1. hold 1986.

Bagest fra venstre: Bjarne Bach Sørensen, Jan Pettersson, Johnny Spangenberg, Michael Gøttsche, M Hedegaard Larsen, Søren Lykke Larsen, Erik Frisk, Claus Nielsen.
I midten: Allan Kristensen, Lars Rasmussen, Claus Jensen, Jens Pedersen. Leif Henriksen, Kenneth Petersen, Kenneth Dreiager.
Forrest: Michael Jacobsen, Jan Christensen, Michael Jensen, Flemming Jørgensen, Henrik Ankjær Jensen, Andre Rohde.


I september 1986 afholdtes afviklingsfest i ØIF, som dermed ophørte med at eksistere.

Afslutnings- og oprykningsfest i ØFC 1986.

145 festglade og festpåklædte mennesker deltog lørdag den 15. november 1986 i ØFC’s kombinerede afslutnings- og oprykningsfest på Ølstykke bibliotek.

1. holdets avancement til danmarksserien (den 4. oprykning i træk) var naturligvis en væsentlig årsag til den gode stemning, og Ølstykke kro stod for den kulinariske side af sagen på den sædvanlige fremragende måde.

  Efter taler af ØFC’s formand Per Viingaard og Ølstykkes viceborgmester Erhard Filtenborg var der som sædvanlig uddeling af pokaler og erkendtligheder:

Årets topscorer: Michael ”Hero” Jacobsen
Årets gennembrud: Flemming Jørgensen
God klubindstilling: Freddy Larsson
Jens Kjeldsens pokal: Jan Pettersson

Årets spiller: Peter Nielsen
Tilskuerpris 1. hold: Michael ”Hero” Jacobsen
Tilskuerpris 2. hold: Kenneth Pedersen            
Årets holdleder: Harry Milton Petersen
Årets oldboysspiller: Poul Møller
Harrys mindepokal: Bent Sørensen
ØFV’s pokal: Arne Christiansen

Ud over disse var der erkendtligheder til 2. holdets holdleder Søren Andersen og til 2. holdets sponsor Kaj Ole Pedersen.

Desuden modtog Claus Jensen og Michael ”Maxi” Jensen gavekort til Ølstykke kro og ynglingenes træner Bruno Nielsen blev ligeledes betænkt.
Luk