Ny Cheftræner til vores U16-piger




Vil du være med til at udvikle et ambitiøst og velfungerende pigehold i en af Nordsjællands største fodboldklubber?
Så har vi en spændende mulighed til dig.
Om truppen:
Vores U16-piger spiller i række 1, og målet er på sigt at etablere sig i toppen. Holdet har også stor erfaring med indendørs fodbold og vandt Sjællandsmesterskabet sidste år – og er naturligvis tilmeldt igen i sæsonen 2025/26.
Truppen består af 24 engagerede piger med forskellig baggrund: nogle med flere års erfaring og andre, der er nye i fodbolden, men alle med masser af gå-på-mod og lyst til at lære.
Hvem søger vi?
Vi leder efter en træner, der:
- Er en tydelig og motiverende leder både overfor spillere og forældre
- Gerne har en DBU C- eller B-licens (ikke et krav, men en fordel)
- Har erfaring med pigefodbold – eller stor lyst til at prøve kræfter med det
Hvad kan vi tilbyde?
Som cheftræner for U16-pigerne får du:
- Årlig trænergodtgørelse samt trænerpakke med klubtøj
- Mulighed for løbende DBU-kurser og træneruddannelse (fx C- eller B-licens)
- Introduktion til ØFC’s spillestil, talent- og trænermanual
- Supervision og sparring fra klubbens udviklingstrænere og trænermiljø
- Sociale og faglige arrangementer for trænere
- En årgangsleder til at tage sig af praktiske opgaver samt en assistenttræner – og er I et trænerteam, er vi åbne for den model
Om ØFC:
Ølstykke FC er i rivende udvikling og har i dag mere end 1200 medlemmer, hvilket gør os til en af de største klubber i Nordsjælland. Vi investerer i at skabe de bedst mulige rammer for både elite og bredde – og har bl.a. en ansat børneudviklingstræner.
Vi ønsker at give alle spillere de rette udfordringer, uanset niveau, og vi lægger stor vægt på både udvikling og fællesskab.
Er du den rette til at stå i spidsen for vores U16-piger?
Ring eller skriv til Børneudviklingstræner, Mathias Tauber

