Nyt Medlem - Børn og unge
Velkommen til dig med et barn eller en ung som skal meldes ind i klubben. Nedenfor kan du orientere dig om ØFC førend du indmelder dit barn.
Se årgangsinddeling ved at klikke her
Indmeldelse i klubben sker her
Nedenfor er ØFCs leveregler. Det er vigtig baggrundsviden til dig som forældre. Det er afgørende for os og det arbejde ØFCs frivillige udfører, møder forståelse og opbakning hos dig. Der vigtigt at du kender vores værdier og "leveregler", så du ved hvad du og dit barn går ind til.
Engagerede forældre
I ØFC oplever vi engagerede forældre, som ønsker, at deres barn skal gå til fodbold og få gode oplevelser. Det samme ønsker vi. ØFC udgør en stor samling af personer udover medlemmerne fx.: forældre, bestyrelse, årgangs- og holdledere, trænere, forretningsfører m.fl.
Sommetider opstår der spørgsmål omkring rammerne i klubben og på holdene. Det er ØFCs ønske altid at samarbejde og have en god dialog vedrørende de spørgsmål der fremkommer.
Her er et udpluk af de vigtigste leveregler som ØFC oplever som de mest relevante for samarbejdet.
Hvad spillere og deres forældre kan forvente af frivillige ledere i ØFC, dvs. trænere, årgangs- og holdledere, forældrehjælpere mfl. De:
- hjælper til for spillernes skyld, ikke for forældrenes
- træffer de nødvendige, og ikke altid ”nemme”, beslutninger
- bruger al den fritid de kan, på holdet både på og udenfor banen
- er frivillige i ØFC. Derfor er der grænser for involvering i familiernes private forhold
- kan ikke forpligtes over evne m.h.t. deres fodboldmæssige indsigt og formåen. ØFC tilbyder trænere kurser og supervision. Så mange som muligt er uddannede trænere eller har erfaring med idræt.
- forsøger at skabe den rette balance mellem på den ene side at vinde og understøtte fodboldens konkurrenceelement og at takle nederlag. Trænernes ypperste opgave er dog altid spillernes og holdets udvikling
- passer på børnene, når de har ansvaret for dem. De tager ikke ansvar for børnenes handlinger
- informerer forældrene så meget og så ofte som de finder det nødvendigt og via et egnet medie
- bestræber sig på at give alle spillere lige muligheder. Så vidt muligt får alle lige meget spilletid, samme kvalitet i træningen osv.
- disponerer ud fra, hvor store ambitioner børnene selv har og deres evner til at honorere krav og forventninger
- har ret til at prioritere i holdsammensætning til kampe, stævner, specialtræninger m.v
- anerkender at de i en eller anden grad har en ”opdragende” rolle. Dog er den primære opgave at udvikle spillernes fodboldkompetencer
- De frivillige ledere ønsker dialog om samarbejdet. ØFC opfordrer forældre til at afholde sig fra kritiske e-mails til ØFCs frivillige
ØFCs forventninger til forældre til børn og unge medlemmer
Det forventes at forældre tager aktiv del i barnets interesse for fodbold og bidrager til en positiv ånd. Som forældre skal man:
- Respektere ØFCs frivillige
- Respektere at det er trænere og ledere der træffer beslutningerne om årgangen/holdet
- Respektere modstandere og dommere i forbindelse med kamp
- Respektere sit barns grænser
- Sørge for at barnet møder op til tiden og parat (ikke sulten; ikke træt; i den rette påklædning til årstiden)
- Vær stede til træning og kamp, hvis dit barn har væsentlige disciplinære udfordringer.
- Hjælpe til med stort og småt i klubben
- I både med- og modgang opmuntre og være positiv overfor alle spillere – ikke kun dit eget barn
- Ikke kritisere nogle spillere
- Svare på alle typer henvendelser fra ØFC, hvor der udbedes respons. Dette omfatter også afbud til træning og kamp
- Selv koordinere barnets kalender hvis man er skilt
ØFCs forventninger til børn og unge (som forældrene bidrager med at indlære)
Dine forpligtelser som spiller i ØFC:
- Du spiller fodbold, fordi DU har lyst til det og føler dig motiveret
- Kom til tiden, gå til tiden. Vær veloplagt og hav god energi. Sig til hvis du har en dårlig dag, så kan træning og samvær bidrage til en bedre stemning hos dig
- At gør alt hvad du kan for at være en engageret og aktiv del af holdet. Vær en del fællesskabet
- Sørg for at være klædt på i forhold til vejret
- Dit udstyr skal være i orden: benskinner, hue, vanter, drikkedunk mv.