Referat af Ordinær General Forsamling i Ølstykke Fodbold Club 2018
Ordinær generalforsamling afholdt 26.02.2018 for Ølstykke Fodbold Club af 1918
Referat af ordinær general forsamling af holdt i Ølstykke Fodbold Club af 1918.
Referent: Pia Dalgaard
Dirigent: Ole Hansen
Antal stemme berettiget: 20
Velkommen:
Næstformand Michael Hansen byder forsamlingen velkommen.
- Valg af dirigent:
Bestyrelsen foreslår Ole Hansen – blev enstemmigt valgt.
- Valg af referent:
Bestyrelsen foreslår Pia Dalgaard – blev enstemmigt valgt.
- Valg af stemmetællere:
Bestyrelsen foreslår Birger Lauridsen og Søren Larsen – blev enstemmigt valgt.
Dirigent Ole Hansen takker for tilliden og informerer forsamlingen om forretningsgangen ved generalforsamlingen. Opsætning af indkaldelse til generalforsamlingen er inden for tidsrammen.
- Formanden aflægger bestyrelsen beretning til godkendelse
I formandens fravær aflagde næstformanden, Michael Hansen, bestyrelsen beretning:
Velkommen til den 99’ende generalforsamling i ØFC
Dødsfald:
Claus Nielsen: Mangeårig hjælper med sponsorater og proturneringer.
Flemming Christiansen: Mangeårige hjælper i salgsboden og vedligeholdelse af bane 1.
Jørgen Olsen: Mangeårige hjælper i salgsboden og vedligeholdelse af bane 1.
Flemming Nielsen: Mangeårig holdleder, manager for elefantholdet og mange andre gøre mål
Jeg skal bede forsamlingen rejse sig og bede om 1 minuts stilhed.
Der har været afholdt 10 bestyrelsesmøder.
Dansk træner union kårer hver år 2-3 ildsjæle.
I 2017 var Bibi som er vores UA-formand en af dem som blev kåret. Tillykke og godt gået Bibi.
Sponsor og tøj aftalen (indkøb) med Unisport blev forlænget yderligere med X år. Samme blev den med Nike som tøj sponsor.
Grillboden blev nedrevet og en ny etableres …. ikke nok med at den skulle bruges på – mod bane 1, har vi haft det for øje at den om vinteren fremover skal være cafe – varmestue for medlemmernes forældre, mens børnene træner på kunsten. Fog Værebro har sponsoreret 25.000,- kr.
Igen afholdte ØFC finalestævne for serie fodbolden (SBU). Stor tak til forældreklubben som står for dette arrangement.
DBUs fodboldskole blev afholdt i uge 26, med 208 deltagere, tak til Bibi og co.
Oktober festen blev erstattet med en 60, 70 og 80’er fest, Oktoberfesten blev afholdt i samarbejde med TMB, der mødte ca. 350 gæster op. Tak til alle der brugte 2 dage på at afvikle denne fest, der kom da også et mindre overskud ud af det.
Flere satser på Dame fodbold, samme gjorde vores partner FCN også, hvilken betyder at vi til vores drenge aftale også fik pigerne med ind under.
2017 var også året, hvor vedligeholdelses niveauet på vores dejlige anlæg faldt og vi måtte flere gange i dialog med hallens folk og Vej og Park om dette. Det var året, hvor vi skulle omstille os til et kommende og lavere serviceniveau fra kommunen.
Der er nedsat diverse jubilæumsudvalg. Vi er begyndt planlægningen til ØFC’s 100 år jubilæum.
Hermed et overblik af ØFC’s størrelse:
- 24 tilmeldt hold i SBU turneringen
- 151 dame/pige medlemmer
- 451 mænd/drenge medlemmer
- 40 passive medlemmer
- 108 frivillige ledere (flere er også aktive)
Da ingen stemte imod kunne dirigenten konstatere, at bestyrelsens beretning blev godkendt.
- Afdelingsudvalgene aflægger beretning
Drenge - Ungdomsafdelingens beretning v. Bibi Underlien:
I afdelingen er vi nu 378 medlemmer fordelt på årgangene U5 – U17 og ca. 50 trænere og ledere.
Ved starten af 2017 hvor vi var 384, så vi holder medlemstallet forholdsvis stabilt.
Vi har arbejdet – og arbejder stadig – meget med fastholdelse af vores spillere og trænere – via hhv. dynamiske træningstilbud og uddannelse.
Alle årgange bruger meget tid på, at tilrettelægge og tilpasse træningstilbuddet, så vi kan matche vores medlemmer – såvel breddespillerne som de spiller der har behov for mere udfordring og udvikling.
De 4 ældste årgange har nu hold i Mesterrækken, og årgangenes midtergruppe ligger lige under, så der er gode muligheder for at supplere og udvikle.
I efteråret 2017 tod vi beslutning om at starte et samarbejde op med Bevæg dig for livet, som er et projekt DGI og DBU har sammen omkring fastholdelse af de unge i klubberne og foreningslivet. Projektet er sat i gang, og forsætter henover 2018, og er et projekt der køres på tværs i ungdomsafdelingen – det vil sige både piger og drenge.
Vi har i år lavet et mindre overskud i afdelingen.
Igen i år har vi modtaget et beløb (ca. 10.500,- kr) for en spiller der nu er i FCK, men startede her i ØFC.
Ungdomsafdelingen er under konstant forandring.
Vi arbejder hele tiden på, at drengene får de bedste trænings- og udviklingsmuligheder – for såvel breddespilleren som elitespilleren.
Spørgsmål: Får vi et U19 hold efter sommerferien?
Svar: U16-U17 rykker op som U19 spillere efter sommerferien.
Beretningen tages til efterretning.
Pige – ungdomsafdelingen, U7 til U16 v. Andreas Bakbøl:
Som forholdsvis nytiltrådt efter sommerferien 2017, står jeg her for første gang. Jeg vil glæde mig til kort at fortælle hvordan året 2017 har været i Pigeafdelingen.
Pigeafdelingen består af piger fra U7 og i år kun til og med U16. Som bekendt er det en stor udfordring i hele landet, at holde på pigerne i teenageårene og Ølstykke FC er ingen undtagelse. Efter sommerferien 2017 stod vi med en begrænset trup der ville spille U18, men ved hjælp af mange frivillige kræfter og samtaler med pigerne, blev man enige om, at pigerne i truppen kunne vælge enten at spille på U16-holdet eller rykke op til senior. Langt de fleste valgte at spille på U16-holdet, mens samarbejdet op mod kvinde seniorene blev intensiveret i den periode. En stor del af pigerne blev ”bevaret” i ØFC takket være en hurtig, ihærdig og positiv indsats fra alle omkring U16 og Damesenior.
Tak til alle som bidrog til denne proces. Uden jer var det ikke lykkedes.
Vi har i 2017 fortsat vores arbejde med gode træningstilbud til alle ovennævnte piger. Vi forsøger via trænerinvolvering og - uddannelse, at udbyde en kvalitet som vi på ØFCs vegne, kan stå inde for.
Vi har en udmærket organisation, der både støtter op om det fodboldfaglige og det sociale. Således har hver årgang en årgangsledelse, der har det daglige ansvar for kontakt til trænere, spillere og forældre i hele årgangen. Forhåbentligt medfører det, at alle børn, uanset fodbold-kompetence-niveau, får en ordentlig behandling i ØFC.
På den sportslige side, er det ingen hemmelighed, at vi er gode til at lave dygtige fodboldpiger og aktuelt er det værd at notere, at vi pt. har tre piger med i landsholdssammenhæng. De 3 piger forlod klubben for 1,5 år siden til højere-rangerende klubber, hvor de skulle dyrke deres talent yderligere.
I Pigeafdelingen er vi utrolig glade og stolte på pigernes vegne. Pigerne er: - Emilie Byrnak på U15, som er forgænger for et ”rigtigt landshold” - Sofie Tranholm Nielsen er med på U16-landsholdet og har spillet sin første turnering i udlandet - Cecilie Larsen er med på U17-landsholdet og netop også spillet sin første turnering i udlandet og skal snart ud at rejse igen. Derudover er Julie Madsen stadig med i U16-landsholdstruppen, men har endnu ikke været udtaget. Og det var nok heller ikke et tilfælde, at Ølstykke FC var nogle af de første, som FCN ”kastede” sig over, da de lancerede sin store kvindesatsning.
Her er vi i god dialog om et godt samarbejde, men mangler dog den afgørende underskrift.
Af nævneværdige højdepunkter fra året 2017 er endvidere:
- Vi har været på vores første store rejse i flere år - turen til Holland, hvor ca. 170 børn, unge og voksne drog afsted i Påsken. Turen var et resultat, af intensivt samarbejde mellem Pige- og Drengeafdelingen - nok det største i årevis og et synligt bevis på, at vi kan lave store ting, når vi blot gør det sammen. Således var planlægningen begyndt ca. 7 måneder tidligere og store initiativer blev sat i gang, for at finansiere turen. Alt i alt, et utrolig elegant og givtigt samarbejde, som medførte at alle fik samlet en god skilling ind og at sponsorer og borgere ikke blev trådt over tæerne af ivrige ØFCere. Selve turen var fantastisk og der blev da også hevet en del pokaler hjem i alle Pigebusserne ☺.
- Igen til Sankt Hans blev det synligt hvor meget samarbejde betyder. Denne gang var det U14
Drenge og Piger, samt ØFCs bestyrelse og café, der satte turbo for at lave en Sankt Hans begivenhed i Byparken, selvom den han i en ”tynd tråd” pga. den kommunale omlægning af Beredskabet, som vi er meget afhængige af ved den lejlighed. Men ved fælles indsats er der meget der kan lykkes, og Sankt Hans i Byparken må nok betegnes som en stor succes, med masser af besøgende.
- Vi har også afholdt vores årlige skolestævne med 300 deltagere i april. Som vanligt en god dag, hvor mange nye pigespillere finder vej til klubben efterfølgende.
- Mange piger har været ude at deltage i turneringer fx: Kronborg Cup, Lions Cup i Kalundborg, Vildbjerg Cup. Kommer hjem med en rygsæk af gode oplevelser, og nogle gange er der også en medalje eller en pokal med i rygsækken ☺.
- I 2017 har vi fortsat vores tilbud om specifiktræning som mange piger vælger at gøre brug af
Det har været et godt og begivenhedsrigt år for børn og unge i ØFC og sammen med andre tilbud i omverdenen, kæmper vi om kundernes gunst. Der er mange gode tilbud i byen og børnene og deres forældre er meget kvalitetsbevidste og går derhen hvor tingene fungerer. Og det gør det heldigvis i mange foreninger, så vi må hele tiden sørge for at være med på beatet og have et attraktivt tilbud som til en vis grad også er ”professionelt”. Det er der mange af vores kunder – og især kundernes forældre – der forventer af os.
Vi må forsøge at leve op til det så godt som vi overhovedet kan.
Lad mig til slut bringe en tak til vores sponsorer og skattede samarbejdspartnere, frivillige ledere, trænere og engagerede forældre for deres opbakning til at vi fortsat kan have et attraktivt fritidstilbud for piger i ØFC.
Spørgsmål: Hvad går aftalen med FCN ud på?
Svar: Vi har besøg af FCN træner, og pigerne får nogle oplevelser. Hvis en spillere ikke kan bruges i FCN, tager vi en snak med spilleren, og ser om de vil spille i ØFC.
Beretningen tages til efterretning.
Oldboys/veteran afdelingen beretning v. Niels Skotte:
I OB-afd. går dagene sin stille gang.
Vi har til sæsonen 2018 sammenlagt 2 hold, nemlig Veteran og Superveteran-ELF.
De spiller fremover som Superveteranhold.
Det giver 6 turneringshold, fordelt på 1 OB-hold, 3 superveteranhold, 1 Grandsuperveteranhold og et Grandsup Masters.
Nyt er 1 ”lukket” hold, hvor de én gang ugentligt hygger med lidt bold, men ellers er 100% selvkørende.
De sørger selv for alt materiel og spiller ikke turneringer.
Deres holdleder er repræsenteret i OB-udvalget og alle på holdet vil blive inviteret til OB-afd’s aktiviteter.
Afdelingen kører fornuftigt og medlemstallet er stabilt omkring de 90, heraf 70 aktive og 20 passive.
Der er lidt afgang i ny og næ, men også nye spillere finder vej til ØFC, enten via naboer der hiver en mand op af sofaen og får ham med til bold, eller via tilflyttere til kommunen, som oftest finder os på Nettet.
Beretningen tages til efterretning.
Senior afdelingen beretning v. Michael Hansen:
Afdelings status:
- Over 20 personer er inde over seniorafdelingen i 2017 Fuld besætning på alle poser…….
- Lige nu mangler vi 1 x medtræner og 1 x holdleder og hjælper til sponser udvalget
- Sluttet 2017 med 79 medlemmer
- To Damesenior hold (et luk)
- Tre Herresenior hold (et luk)
Strategiske tiltag:
Vi havde ikke nok til at 2 herre kunne stille hold hver weekend, 4 gange måtte vi aflyse i foråret.
Hos damerne var der også udfordringer, men ikke i samme stil….
I sommers der blev tilført flere resourcer til herresenior.
Samme træningstider til H + D
Andre tiltag:
Træningstøj til damerne
Sponser udvalg:
- Solid stykke arbejde
Pokalfodbold:
- Herrerne, 5 runde i SBU…….DBU
- Damerne, 1 runde i SBU…….
Sportslige placeringer ved udgangen af 2017:
- 1. herre = Serie 1
- 2. herre = Serie 4 (Pt. nr. 2)
- 3. herre = Serie 6
- 1. dame = Sjællandserien
- 2. dame = Kvindeserie mester
Herrene blev i serie 1 – 2 hold rykkede ned i serie 4.
Damerne fik en top 3 placering og det var rigtig flot.
Målsætningen for 2017/18:
Herre bliver i serie 1 – 2 hold stille hold hver gang – flere spiller på anlægget, 3 hold forbliver hygge.
Damerne forbliver i rækken.
Tak til alle ledere og frivillige i seniorafdelingen 2017:
- Trænere og ledere omkring holdene
- Frivillige omkring afvikling af kampene på stadion
- Vores sponsorer
- Sponsor udvalget
- Afdelingens medlemmer
Alt i alt et tilfredsstillende år for ØFCs seniorafdeling…….
Spørgsmål: Bruger vi ikke futsal i klubben?
Svar: Vi har ikke kapacitet i kommunen til at vi kan få mere haltid, der er ikke plads i hallerne i kommunen.
Beretningen tages til efterretning.
Forældreklubbens beretning v. Flemming Wiil-Andersen:
Weekenden den 30.3-1.4 2017 afholder forældreklubben Mini Vinter Cup for 50 tilmeldte hold.
Weekenden den 17.-18.6 2017 blev der afholdt DBU Finalestævne, der var mødt 1.800 spillere. Caféen og forældreklubben lavede en opsætning på 75.000,- kr.
Fredag den 1.9 2017 stillede vi op til Høstnatten med salg af pølser.
Forældreklubben har givet 80.000,- kr. til trøjer til ungdomsafdelingen.
Der er blevet givet 3-mandsmål til ungdomsafdelingen for 16.800,- kr.
5.000,- kr. er givet til tilskud til en ny ovn i Caféen.
10.000,- kr. er givet til den nye salgsbod på bane 1.
- Kassereren fremlægger regnskabet
Kassernes beretning v. Lars Søndergaard:
Årsregnskab for 2017
Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, som udviste et overskud på kr. 51.216,- kr. samt en egenkapital på kr. 301.758,- kr.
Regnskabet blev godkendt.
- Indkomne forslag
Nino Pedersen havde rettidigt indsendt følgende forslag til delvis ændring af § 5:
”Adgang til generalforsamlingen har samtlige medlemmer. Stemmeret til generalforsamlingen har medlemmer, såfremt de er fyldt 18 år, og såfremt de på generalforsamlingen ikke er i kontingent restance. Forældre eller værge til et medlem under 18 år udøver dette medlems adgang og stemmeret med en stemme til generalforsamlingen. Medlemmet må dog på generalforsamlingen ikke være i kontingentrestance”
Debat fra fremmødte: Vi vil gerne have at spillerne bliver i klubben, men vi giver ikke forældre mulighed for at deltage.
Forældre må melde sig ind i klubben, som passivt medlem, så har de stemmeret.
Forældre vil ikke hjælpe i klubben, de vil kun hjælpe deres barns hold.
Hvorfor mangler vi frivillige i Forældreklubben, hvis forældrene gerne vil hjælpe i klubben.
Nogle af de fremmødte bakker op om forslaget, da det vil giver mere liv i klubben, hvis vi åbner mere op.
Nino Pedersen vil gerne fastholde sit forslag.
Da der ikke var mødt tilstrækkelig antal medlemmer til behandling af forslaget blev det vedtaget, at bestyrelsen i den nærmeste fremtid skulle indkalde til ekstraordinær generalforsamling alene med dette punkt på dagsordenen.
- Valg af formand, næstformand, kasserer.
- Lige år vælges formand og ulige år vælges næstformand og kasserer.
Valg af formand:
Jimmy Bernard blev genvalgt som formand.
- Valg af 1. suppleant til generalforsamlingsvalget repræsentanter. Valget gælder for 1 år
Søren Larsen blev valgt.
- Valg af ungdoms-, dame/pige-, oldboys- og forældreklub-udvalg.
- Hvert udvalg skal bestå af mindst 3 og højst 20 medlemmer. Valget gælder for 1 år
Drenge - Ungdomsafdelingen indstiller:
Kenneth Nielsen
Bibi Underlien
Martin Petersen
Ann-Karina Nørskov
Charlotte Mosegaard
Hans Christian Ulrich
Christian Wietz
Steven Kirkegaard
Michael Lindegaard
Andreas Grønbæk
Som blev valgt.
Pige - Ungdomsafdelingen indstiller:
Per Foss
Helle Green
Jimmy Quitzau
Henrik Nielsen
Betina Hammelev
Andreas Bakbøl
Som blev valgt.
Oldboys-veteran afdelingen indstiller:
Niels Skotte
Per Weile
Benny Pedersen
Stig Hansen
Claus Hansen
Anders Bach-Sørensen
Alexander Højmark
Henrik Rasmussen
Flemming Wiil Andersen
Nis Johanssen
Poul Møller
Flemming Silfwander
Som blev valgt.
Senior afdelingen indstiller:
Michael Hansen
Carina Vergemann
Christoffer Støvring
Simon Wulff Fischer
Som blev valgt.
Forældreklubben indstiller:
Flemming Wiil-Andersen (formand)
Mariann Knudsen
Renè Hanelius (kasserer)
Helle Günzel
Søren Larsen
Som blev valgt.
Valg af evt. øvrige udvalg. Valget gælder for 1 år.
Vi har ikke noget nyt udvalg.
- Valg af 2 revisorer. Valget gælder for 1 år.
Der blev forslået og valgt:
Kurt Glud
Lars Søndergaard
- Valg af 1 revisorsuppleant. Valget gælder for 1 år.
Carsten Larsen
Blev forslået og valgt.
- Eventuelt
Dirigenten takker for god ro og orden
Formanden slutter af